Making your brand come alive

Besøg websitet - og oplev det rigtige virtuelle hospital www.acte-medical.dk

Oplev det interaktive virtuelle hospital

Sådan udviklede vi et stærkt interaktivt salgsværktøj, som skabte et totalt overblik over alle de hospitalsmiljøer, hvor
ACTE-MEDICALs IT-hardware finder anvendelse.

Produkt: Medicinsk godkendt IT-hardware - integreret i en totalløsning med rådgivning, salg, levering og montering.

Målgrupper: Medikoteknikere, projektledere inden for IT-drift samt hygiejne-sygeplejersker i private og offentlige hospitaler, klinikker og plejehjem.

Baggrund: ACTE-MEDICAL markedsfører effektiv, sikker og rengøringsvenlig IT-hardware til hospitaler, klinikker og plejehjem. Den nye salgsdivision skulle på rekord tid have udviklet nyt logo, nyt slogan og ny designlinje samt diverse trykte og digitale salgsværktøjer.

Produkterne fungerer som multifunktionelle kommunikationsenheder, hvor al vital information kan registreres, lagres, hentes og distribueres lige der, hvor behandlingen af patienten foregår. Herved kan den daglige drift effektiviseres betydeligt. Produktprogrammet anvendes med stor succes i alle patientnære miljøer.

Løsningen

Det interaktive virtuelle hospital
Efter at have tumlet med forskellige løsningsmodeller fandt vi frem til en stærk kommunikationsplatform, der kunne formidle det omfattende produktprogram på en overskuelig og effektiv måde. Vi skabte det virtuelle hospital. Her kan alle afdelinger ses i helikopterperspektiv, hvorfra man kan zoome ned i de enkelte miljøer. Her kan man så gå på opdagelse og klikke på de enkelte produkter i miljøet, hvorefter der popper et info-vindue op med produktbillede og beskrivende tekster med produktdata.

Designlinjen er holdt i kliniske mint-grønne farver. Logoets hvide vingefang signalerer frihed og overblik. Sloganet "Patientdata – uanset hvor du er" formidler nøjagtig det, ACTE-MEDICALs produkter gør muligt for målgruppen – nemlig at generere, udveksle og lagre al vital patientdata uanset hvor man befinder sig på hospitalet. Salgsbrochuren formidler, på samme måde som hjemmesiden, overblik og produktindsigt. 

Resultatet

Et stærkt digitalt salgsværktøj
På rekord tid var ACTE-MEDICAL i stand til at formidle essensen af det udbytte, målgruppen kunne opnå ved at investere i produkterne. Det virtuelle hospital formidler virksomhedens totalløsninger på en overskuelig og visuel interessant måde, der samtidig brander ACTE-MEDICAL som en leverandør, der kan noget ud over det sædvanlige. ACTE-MEDICAL har i dag en position som markedsleder.