Created with passion – designed for success
Brand Builder har redefineret maskinproducenten Fomacos brand, udviklet alt reklamemateriale og markedsført virksomheden globalt over en femårig periode.
Produkt: Kødforarbejdende maskiner, der mørner, preserverer og smagsforstærker kød- og fiskeprodukter.
Målgrupper: Fødevareproducenter på det globale marked – 95% går til eksport,
Baggrund: Med udviklingen af en helt ny generation af maskiner, mente ledelsen hos Fomaco at tiden var kommet til at redefinere virksomhedens brand. Fomaco havde udviklet sig fra at være en håndværkspræget fremstillingsvirksomhed til en moderne innovativ og globalt eksporterende maskinproducent, som dermed trængte til at få defineret sin nye identitet. Brand Builder blev bedt om at forestå transformationen og udvikle alt reklamemateriale.
Opgaven:
Vi blev bedt om at skabe et kreativt design, der kunne afspejle det innovative udviklingsmiljø, som er et særkende for Fomaco, og samtidig kreere stærke salgsværktøjer rig på billeder og god argumentation. Helt konkret skulle der udvikles en ny hjemmeside, en kombineret profil- og sortimentsbrochure, syv produktbrochurer, PowerPoint præsentationer, animationsfilm med engelsk speak, annoncer, udstillingsmateriale m.m.
Løsningen
Fra CAD/CAM design til grafisk design
Den første opgave bestod i at udvikle en ny profil- og sortimentsbrochure. Udgangspunktet var at portrættere Fomaco som en innovativ producent, der havde fremstillet en helt unik nålebros-teknologi til brug for penetrering og injektion af marinader, saltlager og konserveringsmidler i diverse kødprodukter og fisk. Til at formidle firmaets tilgang til innovativ maskindesign, tog vi kreativt afsæt i ingeniørernes CAD/CAM tegninger. Således blev forsiden dekoreret med et fragment af en sådan tegning, som herefter blev det bærende grafiske element i alle efterfølgende designproduktioner.
Designgrafik og vilde neon farver
Inde i profilbrochuren har hvert nyt opslag et særskilt emne, der hver ledsages af et markant neonfarve-univers, hvor CAD/CAM maskin-designet træder frem i kraft af kontrasterne i de stærke farver. Det er et meget ekspressivt design, der fortæller en historie om en virksomhed, som går sine helt egne veje og ikke ligner nogen anden i branchen.
Konceptet overføres til hjemmesiden
Det farverige udtryk fra brochurerne blev overført til websitet, ved at tildele den karakteristiske farve-grafik en plads i sitets topbar og footerbjælke. Her blev der lavet 6 forskellige grafikserier, hvor hver serie bestod af 6 forskellige billeder, der tonede ind og ud i mellem hinanden. Herved skabtes en flot grafisk dynamik, som indgik på alle sider.
Hjemmesiden som global sælger
Fomacos produkter er software styrede og komplekse produktionsenheder med et væld egenskaber. Hjemmesidens opgave var bl.a. at gøre rede for alle disse egenskaber på en let forstålig og overskuelig facon og dermed støtte det globale forhandlernet med at fremføre de rigtige salgsargumenter. Ud over en pædagogisk ikonopbygget salgspræsentation, blev sortimentets hovedprodukt understøttet af en animationsfilm.
Animationsfilm med engelsk speak
Til at formidle hovedproduktets mange kvaliteter herunder, den unikke nålebros-teknologi, udviklede vi en animationsfilm med engelsk speak. Her blev den såkaldte injector vendt, drejet rundt og åbnet op, så kunden kunne se alle de vitale teknologier og mekaniske funktionaliteter, der tilsammen gør Fomacos produkter til nogle af verdens mest effektive fødevareproducerende maskiner. Ved at køre animationen kan alle forhandlere være sikre på, at de vigtigste salgsargumenter bliver præsenteret på den rigtige måde.
Resultatet
Med det nye ekspressive design og gode billeder i kombination med den velvalgte salgsargumentation har Fomaco fået formidlet sit brand på alle platforme på en opsigtsvækkende og effektiv måde. Virksomheden er blevet positioneret som en innovativ maskinproducent, der skiller sig markant ud fra mængden, hvilket har været målsætningen.