Stenso fik en stærk visuel all-inclusive web-løsning med design, foto, tekster, CMS og SEO
STENSO ville have Brand Builder til at levere en total web-løsning med alt fra idé, design, tekster og fotografering til indsættelse af indhold - og så har søgemaskineoptimeringen fået STENSO på side 1 i Google, uanset hvad der søges på.
Produkt: Totalleverandør af tætninger og pakninger.
Baggrund: STENSO's gamle hjemmeside var på mange måder helt utidssvarende. Den formidlede ikke virksomhedens brand og kompetencer særligt overbevisende. Derudover var sitet ikke mobilvenligt og endelig blev virksomheden ikke fundet, når man søgte på Google. STENSO bad derfor Brand Builder om at revitalisere brandet gennem en ny SEO-optimeret hjemmeside.
Løsningen
Elegant design
Med udgangspunkt i STENSO's orange logofarve udviklede vi et elegant design, hvor de grafiske elementer tog afsæt i orange og en mørk "kølig" blå farve. Som baggrundsfarve valgte vi en lys grå nuance, der fungerer som en smagfuld kontrast til den raffinerede PT Sans typografi.
Potent forside med et flot budskabsmættet slideshow
Straks man kommer ind på hjemmesiden, bliver man introduceret til det dynamiske og billedrige slideshow, der underholdende og effektivt fortæller om STENSO's kompetencer, produkter og kunder - og om hvordan man gør en forskel, når kunderne rådgives og serviceres.
Interaktiv introduktion til STENSO's rådgivning af 12 kundesegmenter
Under slideshowet er der en kort profil, et produktslideshow samt et interaktivt kundesegment-område, der via "mouse-over-ikoner" formidler, hvad STENSO byder ind med af værdiskabende rådgivning og konkrete tætningsløsninger i relation til 12 specifikke kundesegmenter.
Flotte produkt-fotos anvendt i slideshows og i interaktive billed-menuer
De mange produkter er opdelt i kategorier, hvor kunden via overskuelige billedmenuer nemt og hurtigt kan navigere hen til den ønskede kategori eller til et specifikt produkt.
Produktsider med links til kataloger, serviceydelser og kontakt
Produktsiderne er opbygget visuelt underholdende, informative og meget kundevenlige. Kunden får udførlig teknisk info om produktet, men kan også vælge at tage kontakt til en specialist på området. Ønsker kunden yderligere teknisk information kan denne linke direkte til et givent katalog eller linke videre til STENSO's kundetilpassede services. Uanset hvad kunden måtte ønske, er STENSO altid til tjeneste lige der, hvor behovet opstår.
Resultatet
STENSO har fået et elegant, dynamisk og stærkt kundeorienteret site, der fungerer som et effektivt udstillingsvindue for de mange produkter og som hele tiden søger at inspirere og hjælpe kunden frem til et optimalt valg.
Via de inspirerende slideshows, gode produktfotos og velskrevne tekster bliver STENSO effektivt brandet som totalleverandør af tætningsteknik.
Hertil skal lægges, at STENSO i kraft af den grundige søgemaskineoptimering, nu bliver fundet på Google, uanset hvad man måtte søge på af tætningsmæssige termer.