Inspiration hentes på rejser og i kulturlivet

Et liv med kreativ performance
Manden bag Brand Builder hedder Torben Pedersen – er uddannet skuespiller og har beskæftiget sig med kreativ kommunikation det meste af sit liv.
En perfektionist med noget på hjerte
Jeg brænder for mit arbejde og stræber altid efter de bedste løsninger. Jeg er perfektionist, men ikke kompromisløs. Det er jo kunden, der betaler og bestemmer. Jeg er en kreativ og sammensat natur, som besidder mange kompetencer og et stærkt engagement – jeg har altid noget på hjerte.
Fra skuespiller til reklamemand
Jeg er oprindelig uddannet skuespiller og har i en periode på 8 år medvirket i en lang række teaterforestillinger, TV-serier, reklamefilm og revyer over hele landet. De kreative evner fandt senere anvendelse i erhvervslivet, hvor jeg samtidig tog en uddannelse som merkonom i markedsføring. Det førte bl.a. til ansættelse som salgs- og marketingansvarlig i forskellige virksomheder. Her fik jeg kontakt til reklamebranchen, hvilket resulterede i, at jeg var med til at stifte bureauet Ursus Reklame & Marketing i 1992.
Et én-mands bureau med et stærkt netværk
I 2002 gik jeg solo og startede Brand Builder. Bureauet drives som et én-mands bureau, hvor jeg har tilknyttet udvalgte freelancemedarbejdere til specielle opgaver, og når der er ekstra travlt.
Med inspiration fra kulturen, bjergene og musikken
I fritiden bliver der læst bøger og spillet guitar. Inspirationen hentes bl.a. i kulturlivet og på rejser til spændende rejsemål, hvor der køres og vandres i bjergrige terræner.